SWIM projektet er afsluttet med en projektrapport. Du kan læse et kort sammendrag af rapporten i abstractet nedenfor eller hente hele rapporten.
Det teoretiske grundlag for udviklingen af undervisningskonceptet i multimediesystemet og eksempler på brugen af SWIM er beskrevet i den pædagogiske manual, som er produceret i forbindelse med implementering af SWIM projektet. Derfor anbefales det at hente den pædagogiske manual hvis man ønsker at hente inspiration eller ønsker mere information om muligheder for at implementere SWIM i egen organisation.
Hent SWIM Pædagogisk manual her
Et af SWIM projektets resultater er et interaktivt multimediesystem, som bl.a. anvender streaming video. Videoklip anvendes i sekvenser for at simulere situationer som er velkendte for brugeren i forbindelse med informationssøgningsprocessen og som fordrer brugerens refleksion og stillingtagen i valgsituationer. Baseret på en kobling mellem teori om informationssøgningsprocesser og læreprocesser er det en unik pædagogisk tilgang til at skabe et motiverende og refleksivt læringsmiljø.
SWIM er frit tilgængeligt og fleksibelt så det kan anvendes i forskellige scenarier i undervisning og selvstudier.
Undervisningskonceptet i multimediesystemet har fået udbredelse herhjemme såvel som i udlandet via netværksdannelse, samarbejde og vidensoverførsel. Undervisningskonceptet og -scenarier videreudvikles via erfaringsudveksling blandt de parter der har anvendt og skabt egne erfaringer med brugen af SWIM.
Hent projektrapporten