Netværksseminar - Hvilken forskel kan IT skabe i forhold til læring

Emne

SWIM (Streaming Webbased Information Modules)er et forsøg på, på en ny måde, at formidle information og viden om anvendelse af bibliotekernes faciliteter til informationssøgning. Det er specielt nye studerende, som er målgruppen, en målgruppe som man tidligere har forsøgt at nå igennem til gennem projekt MILE: Et CD-baseret læringssystem om informationssøgning.

Med udgangspunkt i MILE er det SWIM-projektets ambition at lære nye studerende at forholde sig kvalitativt til egne lærings-og informationssøgningsstrategier. Ligeledes er det ambitionen at gøre dette ved hjælp af interaktiv video kombineret med egentlige instruktionsmoduler, altsammen fra et simpelt og overskueligt webinterface!

For at kunne lave et sådant læringssystem er det nødvendigt at gentænke kombinationen af bestemte læringsformer, webteknologier og computerbaserede formidlingsformer. Det er således seminarets formål at bidrage til diskussion og videreudvikling af dette samt naturligvis formidling af status over projektet!

Tidspunkt

Den 30. januar kl 9.00 - 15.00

Sted

Aalborg, Radisson SAS Limfjordshotellet, Ved Stranden 14, 9000 Aalborg, Tlf. 98 164333 Fax 98 161747

Limfjordshotellet har FlipOvers og skriveredskaber i alle rum, samt storskærmsprojektor i seminarrummet. Der er ikke internetmulighed!

Tilmeldingsfrist

17. januar 2002. Kontakt Bo Hvass Petersen, 96 35 73 02 eller email:bic@aub.auc.dk

Pris

Gratis!

Program

09.00 - 09.30
Kaffe og velkomst v. Niels Jørgen Blåbjerg

09.30 - 10.30
Oplæg v. Peter Holsøe, Learning Lab Denmark: Et bud på betydningen af det sociale element i e-learning

10.45 - 11.15
Oplæg v. Gabriel Schønau Hansen og Niels Jørgen Blåbjerg: SWIM-projektet - Struktur & Form

11.15 - 12.30
Workshop; se beskrivelse nedenfor!

12.30 - 13.30 Frokost

13.30 - 14.30
Oplæg v. Ellen Christiansen, Lektor, AAU: Mimesis i undervisningen - Kan vi lave et interaktivt IT-og web-baseret system, som kan matche udfordringen at skabe et læringsrum?

14.30 - 14.45 Kaffe

14.45 - 15.00
Afrunding v. Mai Rosenstand

Workshop

Workshop'en vil blive afviklet i fire diskussiongrupper med hvert sit tema. Temaerne er ikke fastlagte endnu,og er først endelige ved start af workshoppen. Du/I kan derfor allerede nu være med til at bestemme dagsordenen! Mulige temaer kunne dog være:

1. Søge- & læreprocesser

2. Instruktion & Læring i elektroniske medier

3. Interaktive systemer og feedback-mekanismer –automatisk opsamling af kvalitativt anvendelige brugerinformationer

4. Indlevelse og oplevelse i Interaktive Medier

Hvert tema/diskussionsgruppe har en referent/indsparker tilknyttet, så opsamling og videreformidling af de enkelte resultater kan ske så gnidningsfrit som muligt!

Projektets formål
Deltagere og kontakt
Vision og udvikling
Dokumenter