Vision og udviklingProjektets vision er at udvikle et webbaseret multimediesystem, der understøtter udvikling af studerendes informationskompetencer. Programmet vil bestå af et kontekstrelevant, interaktivt læringsprogram og en række overskuelige læringsmoduler. Multimediesystemet vil blive integreret i forskellige webmiljøer, der er relevante for biblioteksbrugere og undervisningsmiljøer. UdviklingSWIM vil tage udgangspunkt i MILE projektet og udvikle et undervisningsprogram, der i endnu højere grad skal integrere de studerendes informationssøgningsproces i deres projektarbejde (eller anden type opgaveskrivning). Multimediesystemet deles op et narrativt forløb, der vil ligne en social simulation af et projektarbejde eller en anden opgaveskrivningsproces. Gennem den sociale simulation sættes brugeren af multimediesystemet i en række dilemmaer. Dette gøres ved hjælp af interaktive videosekvenser, hvor brugeren skal vælge en fornuftig informationssøgningsstrategi i forhold til sin egen læreproces i projekt-/opgaveforløbet. Brugerens valg opsamles gennem den sociale simulation, og disse valg relateres til en række informationsmoduler, som brugeren kan vælge at gennemgå efter at have været igennem det narrative forløb. => Se en model af multimediesystemet I det tidligere MILE-projekt blev der også anvendt informationmoduler. Disse moduler skal videreudvikles og struktureres i kortere enheder. Desuden skal modulernes formsprog gentænkes, så modulerne derved bliver mere homogene. SWIM-projektets multimediesystem baseres på streaming-server teknologi som muliggør, at brugeren får direkte, hurtig adgang til videosekvenser og andre multimedieelementer i produktet, via internettet. Tilgængeligheden via nettet giver brugeren fordelen af decentral adgang samtidig med, at det åbner mulighed for interaktivitet og en direkte tilknytning til relevante informationsressourcer. Da den individuelle brugers aktive engagement er en kritisk faktor for kompetenceopbygningsprocessen vil projektet udvikle et sammenhængende formsprog for hele multimediesystemet. Derfor skal form og indhold, såvel som det narrative forløb i produktet udvikles, således at brugeren engageres til at vælge forskellige informationsmoduler - og derved sammensætte et læringsforløb, der er relevant for netop hans behov. |
|
|||||